Tvangstanker – OCD

Tvangstanker (obsessioner) eller tvangshandlinger (kompulsioner) er noget de fleste af os kan have ganske sporadisk. Overtro er en form for tvangstanke/handling, som er almindeligt udbredt. Man tror man kan afværge fare eller ‘noget ondt’ ved fx. at banke under bordet eller sige 7 – 9 – 13. Men hos nogle mennesker kan det tage overhånd og blive så belastende, at det almindelige liv bliver svært og man har udviklet en egentlig tvangslidelse som kaldes OCD (Obsessiv Compulsiv Disorder).

Lidelsen er ikke sjælden, 2 – 3% af befolkningen har det, og det starter ofte i barneårene.

Symptomer
OCD er en angstlidelse. Det grundlæggende problem er, at man har tillagt tanker magisk kraft. Tvangstanker, tanker man synes er ‘frygtelige’ eller ‘forkerte’, og som man ikke kan identificere sig med – for man bryder sig ikke om indholdet i tankerne, eller har på ingen måde lyst til at handle på tankerne –. Tankerne eller ‘billederne’ udløser angstsymptomer, som uro i kroppen og følelse af ‘kaos’ eller lignende, fordi man tror, at tanker alene kan få ting til at ske.

Tvangshandlinger udføres for at neutralisere tvangstankerne så de ‘forkerte tanker’ ikke påfører en selv eller ens familie skade. Tvangshandlingerne er derved en metode, der skal fjerne ens angst for, hvad der kan ske. Mange har haft OCD så længe, at de ikke rigtig tænker på det som en angstlidelse. Tvangshandlingerne tager gradvist mere og mere over, så man dagen igennem forebygger at komme til at tænke de forkerte tanker, og derfor forebygger at få angst.

Det er almindeligt, at børn kortvarigt under opvæksten kan have en periode med tvangssymptomer, fx at man ikke må træde på streger mellem fliser på fortovet, at man skal tage trappen i to spring o.l. Dette går oftest over igen.

Hos nogle tager det derimod overhånd. Man kan anskue OCD som en strategi, man anvender for at prøve at få lidt kontrol over noget, der er umuligt at kontrollere. Det skal forstås sådan, at børn er afmægtige i den forstand, at de må underlægge sig de vilkår, der er i hjemmet. OCD kan typisk opstå i relation til større begivenheder i barnets liv, skilsmisse, nye søskende, ulykkelige forældre osv, som de ikke har nogen mulighed for at afhjælpe og påvirke. OCD kan da være barnets ‘magiske’ metode til at ‘hjælpe’ og ‘kontrollere’, at det ikke går ‘galt’.

Tvangstanker

  • Tanker, billeder, impulser – der kommer igen og igen
  • Kommer ‘mod ens vilje’ og de føles fremmede for en
  • Er tit tanker/billeder om:
    • smitte med en sygdom eller med ‘snavs’
    • tvivl om man har lukket dør/slukket gas eller lign.
    • vold/ulykker/knive skader ens familie eller en selv
    • ‘mærkelige’ seksuelle tanker

Tvangshandlinger
Gentagne åbenlyse handlinger, fx håndvask, eller skjulte, mentale handlinger, fx rim, remser og ritualer.

Det er fornemmelsen i kroppen, ’følelsen’ der afgør om fx døren skal lukkes 10 gange eller 12 gange den dag, eller om håndvask er god nok efter 6 gange skyl eller 9 gange skyl, det kan skifte fra gang til gang, hvornår man føler angsten og uroen er væk.

Der er forskellige slags overbevisninger, man kan have:
Fusions-tanker

  1. Tanke-Hændelse-Fusion: Man tror, at hvis man tænker ‘dårlige’ tanker, så kan det få dårlige ting til ske.
  2. Tanke-Handling-Fusion: Man tror, at hvis man har haft en tanke, der handler om, at nogen kommer til skade, er det mere sandsynligt, at man kommer til at skade dem.
  3. Tanke-Ting-Fusion: Ting kan ‘besmittes’ med tanker/følelser, en ‘besmittet’ ting kan ved at røre andre ting besmitte disse.

Hvis man tror, at ens tanker har kraft på denne måde, vil man automatisk prøve på at kontrollere sine tanker – dette er en meget vanskelig, nærmest umulig opgave –.

Hvis man tror, at tanker har kraft, så bliver man bange for at tænke tilfældige forkerte tanker.

Alle har ‘strøtanker’, underlige kortvarige glimt af tanker vi ikke rigtig forstår hvorfor dukker op. Men når tanker i sig selv ikke betyder noget, lader vi dem bare passere og glemmer dem.

Hvis man derimod tror tanker har magisk kraft, så bider man mærke i en underlig ‘forkert’ tanke og begynder at tænke over den, holde fast i den, bekymre sig om den og prøver at undgå at tænke tanken. Jo mere man prøver at undgå tanken, jo mere kommer den.

Ens tanker har ingen kraft. Fordi man tænker noget, betyder det ikke at det sker. Prøv at tænke tanken: Der står 1 million kr. på min bankbog……. Vil din tanke gøre det mere sandsynligt, at der står en million?

Ritualer
Ved at udføre forskellige ritualer indtil ‘det føles rigtigt indeni’ forsøger man at afværge det truende. Ritualer skal udføres i en bestemt rækkefølge, og glipper en lille del skal man starte forfra igen og igen.

Problemet med ritualer er, at man så tror, man har afværget ulykken, fordi man udførte ritualer, ikke fordi ulykken simpelthen ikke sker. Man synes derfor, at man nu har fået bevis for, at ens ritualer virker. Det forstærker trangen til at kontrollere og udføre ritualer.

Omvendt tankegang
Nogle med OCD tænker ‘omvendt’ om deres hukommelse. Det skal forstås sådan, at hvis man fx ikke detaljeret kan redegøre for køreturen hele vejen hjem, så kan det være man har kørt nogen over på en af de vejstrækninger, man ikke kan genkalde sig præcist.

Det giver trang til at køre tilbage og kontrollere hjemvejen for spor efter en trafikulykke.

Man tror altså, at ‘huller’ i hukommelsen er tegn på, at der er sket noget frygteligt, i stedet for at forlade sig på, at når man ikke kan huske at have kørt nogen over, så er det fordi man ikke har kørt nogen over.

Det er pinefuldt at lide af OCD
Mange tror, at disse ‘dårlige/onde’ tanker betyder, at de er dårlige/onde mennesker. Mange tror også, at hvis andre vidste, at man har sådanne tanker, så vil de ikke kunne lide en og de vil fjerne sig fra en, så man bliver ensom og isoleret. Udover at man har angst får mange derfor også skyldfølelse og skamfølelse, man fordømmer sig selv og tænker, at man ikke kan være sammen med andre.

Faktisk er det sådan, at så længe man ikke tør fortælle om sine tvangstanker, så er man ensom og isoleret.

‘Dårlige’ tanker betyder ikke, at man er et ‘dårligt’ menneske. Tværtimod er man forpint, fordi man slet ikke bryder sig om de tanker og er bange for, at de skal blive virkelige. Og andre vil sandsynligvis ikke fordømme en, men fortsat holde lige meget af en.

De nærmeste i familien eller af vennerne vil ikke kunne forstå, hvad tvang er for noget, hvis de ikke får det forklaret. Men fordi de ikke forstår det uden forklaring, er det ikke det samme som, at de ikke holder af en. Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe en til at blive frigjort fra tvangen og angsten for, at der skal ske noget dårligt.

Ledsagesygdomme
Depression kan opstå på grund af ensomhed og forpinthed, og fordi man ikke får det bedre af alle de tvangshandlinger man udfører. Det er almindeligt, at man har flere angstlidelser, typisk socialfobi.

Behandling
Behandling af OCD er som ved de andre angstlidelser medicinsk med antidepressiv medicin (SSRI) i høje doser. Nogle har ingen effekt eller kun lidt effekt af SSRI-behandling. Andre former for medicin, midler mod psykose, har ringe effekt på OCD.

Kognitiv Adfærdsterapi i den form der kaldes exposure and response prevention, er den behandlingsmetode der indtil nu (2003) har vist bedst effekt ved OCD.

Litteratur
Per Hove Thomsen: OCD hos børn og unge. Psykologisk Forlag 2002.
Elsebet Steno Hansen, Tom G. Bolwig: Når ritualerne tager magten – en bog om OCD. Munksgaard 2002.
Padmal de Silva, Stanley Rachman: Tvangstanker og tvangshandlinger – Fakta om obsessive-kompulsive tilstande. Dansk Psykologisk Forlag 1999.